tirsdag den 21. juli 2015

Pizza med Parmaskinke og Chorizo

Emilie og jeg gik pizza amok i går .
 

Pizzabunden
2.5 dl lunken vand
15 g gær
2 tsk. salt
ca. 500 g Italiensk hvedemel
3 spsk olivenolie
Gæren røres ud i vandet, salten opløses og olien kommes i. Melet tilsættes lidt efter lidt. Når dejen er godt æltet deles den i 3 dele som formes til boller og stilles på køl i mindst 3 timer. Den kan snildt laves dagen før den skal bruges.
Jeg brugte denne mel som kan købes  i Netto.
Fyld til 1 pizza
70 g parmaskinke eller chorizo
4-5 spsk tomatsauce (jeg brugte bare en dåse hakket tomater blendet med 2 spsk basilikum og ½ dl olivenolie)
125 g frisk mozzarella
1 lille håndfuld babymix salat
Cherrytomater

Tænd ovnen på 275 grader og lad en bageplade stå i ovnen(hvis du har en ovn der kan komme op på 300-350 så gør det, og juster bagetiden!). Dejen trykkes ud på bordet i lidt mel, og strækkes forsigtigt tynd. Bunden ligges på en bageplade med bagepapir og tomatsauce kommes på. Mozzarellaen plukkes i små stykker og ligges på. Når ovnen er helt varm skubbes pizzaen ind på den varme plade ved hjælp af den plade pizzaen ligger på. Pizzaen skal bage mellem 6-8 min, men hold øje, det går hurtigt. Når pizzaen er færdig tages den ud og fyldet ligges på med det samme. Først 'kødet' og derefter det andet fyld. 

Jeg fik de lækreste pizzaer ud af det, med en meget tynd og sprød bund. Mums !

Ingen kommentarer:

Send en kommentar