onsdag den 29. juli 2015

Is med flødeboller og makroner

Jeg er ret vild med is, og denne er bestemt ikke en undtagelse. Den er lidt anderledes end en almindelig is, da flødebollerne får en sjov konsistens når de er frosne.


2 æggeblommer (pasteuriserede)
65 g flormelis
2,5 dl piskefløde
14 små flødeboller
12 makroner

Jeg har brugt en lille springform på 18 cm, så det er en lille portion, men perfekt hvis man er få.

Æggeblommer og flormelis piskes godt sammen. Fløden piskes til skum og æggemassen vendes i flødeskummet. Lidt af blandingen fældes i formen og ovenpå knuses makronerne. Flødebollerne sættes ovenpå (Bruger man en form hvor isen skal vendes ud af, kommes flødebollerne i først, med bunden opad og makronerne ovenpå). Resten af blandingen hældes over flødebollerne. Kom låg/stanniol over og sæt isen i fryseren i minimum 4 timer.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar