Ud over at bage cookies, stod weekendens lækkerier, for Louise og jeg, på hindbærsnitter. Disse lækre hindbærsnitter er bagt med udgangspunkt i Mette Blomsterbergs hindbærsnitter, vi nogle små ændringer i opskriften.
Ca. 8stk
Dejen
1 vaniljestang
70g flormelis
150g stuetempereret smør
200-250g hvedemel
1 tsk. bagepulver
Fyld
Ca. 200 g hindbærmarmelade
Pynt
Ca. 200g flormelis
Lidt vand
Evt. krymmel
Start med at flække vaniljestangen på langs og skrab vaniljekornene ud med en lille kniv. Mas kornene sammen med lidt af flormelissen, så kornene skilles ad. Derefter æltes den hjemmelavede vaniljesukker sammen med resten af flormelissen, smør, hvedemel og bagepulver. Stil dejen i køleskabet i ½ time.
Tag dejen ud og rul den ud mellem to stykker bagepapir til den er ca. 3mm tyk. Udstik cirkler med en kop eller andet i den passende størrelse. Kom cirklerne på et stykke bagepapir og bag snitterne ved 190 grader i ca. 8min.
Kom ca. 1½ tsk. marmelade på halvdelen af kagecirklerne, og samle snitterne med en anden kagecirkel. Slut af med at rør din glasur sammen og kom det på kagerne. Pynt derefter med krymmel eller lign.
Hindbærmarmeladen kan nemt skiftes ud med netop din ynglings marmelade.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar