Jeg elsker knækbrød, knækbrød med mange kerne, som nemt kan bruges som en snack efter arbejde, skole eller træning. Denne opskrift er bestemt ikke en undtagelse.
Ca. 25stk.
Dejen
200g hvedemel
1½ dl olie
2 dl vand
50g havregryn
50g græskarkerner
59g hørfrø
50g solsikkekerner
50g sesamfrø
1 tsk. bagepulver
1½ tsk. salt
Pynt
Sesamfrø, solsikkekerner, birkes eller hørfrø
Bland alle ingredienserne sammen og ælt det til en fast dej. Del dejen i to lige store dele og rul den ud så tynd som muligt, på et stykke bagepapir. Skær dejen ud i firkanter med en skarp kniv, eller den form du ønsker dine knækbrød. Læg bagepapiret på bradepanden. Pensel dine knækbrød med vand og pynt med de kerne du bedst kan lide.
Bag dine knækbrød i ca. 25 min. midt i en 200 grader varm oven til de er gyldne.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar