fredag den 2. oktober 2015

Grove pølsehorn

Emilie bagte for et stykke tid siden disse pølsehorn, men nu har jeg også været i gang og har lavet en lidt grovere udgave og med lidt mindre fedtstof.


50 g gær
3 dl mælk
1 tsk salt
1 tsk sukker
50 g olie
125 g grahamsmel
400 g hvedemel

8 Pølser

Fremgangsmåden er den samme, men skriver den lige for en god ordens skyld.
Rør gæren ud i lillefinger varmt mælk og tilsæt salt, sukker og olie. Rør derefter grahamsmelet i og til sidst hvedemelet og ælt godt. Lad den hæve i ca. 45 min.

Ælt dejen og del den i to. Hver klup rulles ud til en cirkel som deles i 8 trekanter (her bruger jeg et pizzahjul). Hvis man vil have ketchup i smøres det på inden der ligges en halv pølse på hver trekant. Pølsehornene rulles og kommes på en bageplade. Lad dem efterhæve ca. 20 min. Pensel dem evt. med mælk eller æg.

Bag dem ved 200 grader i ca. 15 min.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar